Ørkenrotter

 Opdatering om vores ørkenrotter

Torsdag d. 27 august fik vi vores to ørkenrotter hjem, de var kun lige blevet uger gamle den dag og kunne endelig flyve fra reden. Den ene er meget aktiv og vil gerne holdes, hvor den anden er mere tilbageholden. 

 I starten havde vi sat deres mad og vand nede i buret på strøgelsen, men vi fandt hurtigt ud af at det ikke var holdbart, for de fik det op i skålene og så havde de ikke noget vand. Så der blev sat en træplade ned, som det kunne stå på, men det hjalp heller ikke. Så vi tog i petworld for at finde en form for klatrestige til dem, så maden og vandet kunne komme op og stå på en af hylderne i stedet for. 

Vi havde også købt noget de kunne både gnave og klatre igennem, samt at de havde fået tomme toiletruller og en form for vippe. Nogle af rullerne så vi, at de havde taget ned i deres gravegange, samt nogle af de grene som de havde fået at gnave i. På de billeder der kommer nu, kan man se lidt af deres gravegange og hvordan de har brugt en af rullerne til deres gravegang.

Her på det sidste billede, kan man se en af hullerne som de bruger, for at komme ned i deres gange. Det var sjovt at se, hvor nysgerrig den ene var, i forhold til de nye ting der kom og skulle se sig omkring og legede både oppe og nede i gangene. 
Her er lige en kort video af den ene, som er meget nysgerrig og meget aktiv. 

Udviklingsprojekt, udkast af opgave 1

 1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis?

• Hvordan får vi mere fokus på brug af uderummet?

• Vi vil gerne arbejde med at vise hvordan uderummet kan bruges i praksis, herunder forskellige aktiviteter der øger fokus på brug af uderummets muligheder og ressourcer. Vi vil være opmærksom på at bruge didaktiske modeller under planlægning, sådan at det giver overblik og mulighed for at kunne justere aktiviteterne undervejs, hvis det bliver nødvendigt.

2. Viden -  planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have? 

• Vi vil gerne have fokus og blive klogere på hvor meget uderummet bliver brugt i praksis, om der er fokus på de ressourcer naturen har at byde på, i forhold til leg og læring. derudover også hvilke ressourcer SFO’en og vi har til rådighed i forhold til planlægning.

• Derudover vil vi i forløbet inddrage viden omkring hvordan naturen påvirker børnene i forhold til alle aspekter, både socialt, fysisk, psykisk og på det læringsmæssige område.

3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

• vi vil forsøge at inddrage video og billedmateriale, samtidig, vil vi på skift lave iagttagelser under forløbet, og få disse materialer efterbehandlet. 

forbesøg - man. d. 31/8

dage hvor vi er der : d. 7/9, 9/9, 14/9 og 15/9

Planlægning 

Uge 36 

Opstart af aktion

uge 37 + 38

Skriveproces

16, 17 sep.

Plantehold

 

Plantehold

Igennem planteholdsforløbet lærte vi om hvordan det er at skulle passe og pleje en køkkenhave. I vores gruppe havde 2 af medlemmerne ikke rigtig nogen erfaring og den tredje havde prøvet lidt derhjemmefra i forvejen, men ikke rigtig med noget held. Vi havde fokus på hvordan man kunne bruge sådan et forløb i både skolen i forhold til natur teknik og i SFO’en. Det vi havde snakket om, var at få børnene til at være med i sådan et projekt og vise/lære dem, hvor noget mad kommer fra og få et kendskab til hvordan man kan passe sådan en køkkenhave. Derefter når det var færdigt med at gro, så ville man kunne sammenligne forskelle på det man har høstet og mulighed for at kunne smage det.
Vi lærte igennem denne proces at det kræver rigtig meget arbejde og pasning, så vores køkkenhave lykkedes ikke for os, men læringen igennem dette var at vi lærte noget nyt og reflekterede over hvad vi kunne gøre anderledes til en anden gang.
Selve oplevelsen med ikke at have fået noget, har ikke været en øv oplevelse, men en oplevelse. Det vi kunne have gjort anderledes var, at vi kunne have sat os mere ind i hvilke planter der ville være bedst at sætte sammen, og have været mere præcise med hvor langt de skulle plantes ned.
Alt i alt, så endte vores højbed med kun at få ukrudt, men det var også en oplevelse i sig selv. Vi er ikke blevet skræmt af denne oplevelse og er noget som vi godt kunne finde på at lave igen, enten derhjemme eller i praktikken. 

Billederne er fra de 2 højbede som vi havde, og det man kan se har groet bedst er ukrudtet og der er også kommet en blomst som hedder marguerit

Ørkenrotter

 Ørkenrotter

Antal stk:

2 (søskende)

Køn:
Hunner

Navne:
Gerda og Gudrun 

Alder:
6 uger

Info omkring dem:

Ørkenrotter bliver normalt mellem 3-5 år gamle, og er typisk kønsmodne fra når de er 7 uger gamle. Det er bedst at vente til hunnen er 4-5 måneder gammel, inden man begynder at avle, af hensyn til vækst og helbred. Hunnen kan blive drægtig indtil hun er to år gammel og drægtighedsperioden er 24-26 dage. 

Når man skal håndtere dem så skal de tages op med hul hånd, men man skal passe på med at lukke hånden omkring dem og man må aldrig holde dem i halen.
Naturligt så spiser de frø, rødder, frugt, tørt plantemateriale og lidt insekter, de skal have hø som dagligt foder. Det er en god ide at give dem vitaminer og kalk over deres foder, så er man sikker på at de er dækket ind.
Som mange andre gnavere, så er ørkenrotterne tilbøjelige til at få luftvejsinfektioner i form af snue, besværet vejrtrækning eller klikkende lyde ved vejrtrækning. Dens tænder vokser hele livet, så det er vigtigt at den har noget at gnave i for at slibe tænderne.

Ørkenrotter er flokdyr og derfor er det en god ide at have mindst to stk., det er derfor bedst hvis det er to med samme køn og fra samme familie, da de kan være ret aggressive overfor  fremmede.
Fra naturens side, så graver de mange underjordiske gange, så når det er vigtigt at de har mulighed for det, når de er i terrarie. Det vil være godt at have en bund af muldjord, sand og spåner, samt nogle rødder og rør, som kan stabilisere deres gangsystemer. De er også glade for at kravle rundt på ting, så det er godt med nogle naturpinde og plader, som de vil kunne kravle rundt på. Det er vigtigt at hvis man tager pinde og grene fra naturen så skal de fryses i ca 24 timer, eller man kan koge dem. Det er for at dræbe de bakterier der nu kan være til stede på pindene og grenene, så ørkenrotterne ikke bliver smittet med fremmede bakterier.

Litteraturliste 

https://www.minizoo.dk/p/%C3%98rkenrotte---Meriones-unguiculatus

https://www.maxizoo.dk/viden-om-dyr/gnaver/for-begyndere/viden-om-orkenrotte

Dyrehold

 Dyrehold:

a) Hvad er målene for dyreholdet i pædagogisk praksis?

Målgruppe → SFO børn 0-3kl.

• Bedre kendskab til de dyr vi både kan møde i naturen, og i fangenskab. samt mulighed for at arbejde med ansvar og håndtering af dyr. 

• Hvordan håndteres dyret

• Hvad spiser de?

• Hvordan opretholder man deres levevilkår

• Hvilke opmærksomhedspunkter er der

• Hvordan opfører man sig i nærheden af dyret?  

• Etablere viden om deres måde at leve på, er de flokdyr, er de aktiv om natten eller dagen

• Økosystem

• Udfordringer ved dyrehold → 

• At opretholde interesse for dyret

• Nye årgange, derved vides ikke om dyreholdet rammer i den nye målgruppe

• levealder på dyret. 

opgave b) Etablering af dyrehold, og faglig viden inden for dette dyr.

Dyreholdet består af ørkenrotter 

Pasningsvejledning af ørkenrotter:

https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/Pasningsvejledninger/Dyrenes_Beskyttelse_-_rkenrotter_-_2013-12-18.pdf 

D7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.’

• Der skal være en god bund så de har mulighed for at lave gange og tunneller. Derudover skal ørkenrotten have mulighed for at kunne klatre rundt. Der må ikke være plastik eller støvende materiale i buret, idet at de er meget følsomme for dette. Derfor skal bunden være af materiale der er mere fast, gerne med rødder og grene. Samtidig er friske grene et hit hos dyrene. 

• Foder skal være grønt og nødder, men gerne suppleres med melorme eller andre proteinkilder. eks. kogt æg. vitaminer og mineraler kan købes i pulver der strøes ud over maden.

Buret:

• Det mest optimale er at give ørkenrotter et bur i str. 180 x 180 x 40 cm i højden. Desværre produceres der ikke bure i denne størrelse og man kan derfor med fordel sætte flere bure sammen. Et terrarium er rigtig godt at bruge til ørkenrotter, da de også let kan gnave sig igennem plastikbure. Man skal bare huske at have et netlåg over, da ørkenrotter kan springe højt. Ørkenrotter elsker at grave og derfor kan man lave et bundlag bestående af 1/3 spåner, 1/3 muld og 1/3 sand.

• Bundlaget bør være min. 30 cm dybt. Husk også at give masser af hø. Giv gerne grene eller store rødder, som ørkenrotterne kan bruge til at understøtte deres gange. Giv også dyrene en trækasse/lerhule eller lign. Udstyr buret med en elpære i den ene ende  (pas på det ikke bliver for varmt) – sæt pæren over netlåget, så dyrene ikke kan komme til den.

• https://www.maxizoo.dk/viden-om-dyr/gnaver/for-begyndere/viden-om-orkenrotte

Status på biotopen

Status på biotopen 

Ved vores biotop, kan vi se en forskel fra første gang vi var der og til nu. Det vi kan se er at dyrelivet er blevet anderledes, vi kan se at der er frøer ved vandet og tydelige spor af krondyr og hjorte, som færdes ved vandhullet. Der er også tegn på at der nogle gange går mennesker ved vandhullet, da det er et sted som er kendt af en del mennesker. Jorden omkring vandhullet er fugtigt, men ellers så er resten af jorden/stien tør. De gange det har regnet, var jorden/stien våd og en smule mudret. 
Græsset rundt omkring det ene vandhul er blevet højere, da der ikke rigtig går nogen der, hverken mennesker eller dyr. Alle planterne er i flor og det gør stedet meget grønt og smukt, det samme gælder okkerne, som er i vandet.

Den røde farve som man kan se i vandet, er okker, det vil sige jern, og det er blevet tydeligere at se, henover sommeren.

Her er et nærbillede af hvordan det ser ud.

Her er der et nyt dyr ved vores biotop, som er en frø, som vi ikke har set de andre gange vi har været der.

Det er tydeligt at se aftrykkende omkring vandhullet, da jorden omkring det er fugtigt.

Her er endnu et billede af et aftryk, som var tydeligt at se, på grund af jorden var fugtig omkring vandhullet.

Friluftstur

Friluftstur i shelter ved Bergs plads

Vi havde i gruppen valgt at vores friluftstur skulle være i shelter ved Bergs plads. Vi havde valgt stedet da vi syntes at det lå meget praktisk i forhold til vores biotop, som er Sophies kilde, der ligger i dyrehaven lige ved siden af.  Inden vi skulle afsted, havde vi gjort os nogle tanker, samt under og efter turen.

Før turen:

Målet med turen var at have fokus på fællesskab og samarbejde, som kan kobles ind i den pædagogiske praksis. Vi har i gruppen kommet med hvert vores input, og i planlægningen havde vi også hver vores opgave.  Hvem har hvad med, og hvem gør hvad. Vi havde på forhånd aftalt at mobilen måtte gerne  være med, men vi skulle have fokus på hinanden.

Under turen:

Man lærer hinanden og kende på helt andre måder, samt det at sidde rundt om bålet bare indtage alle de indtryk der skabes i naturen. Vi havde fokus på hinanden, samt havde fokus på samarbejdet i gruppen. Vi fandt også ud af hvordan vind og vejr kan påvirke turen, både den positive effekt, og den negative effekt i forhold til bålet.

Efter turen:
Vi oplevede at få et bedre socialt samarbejde i gruppen, og vi lærte hinanden bedre at kende. Naturen var med til at give os mulighed for at slappe af og være os selv, uden at det påvirkede hvordan vi så hinanden. Snakket om at kunne gøre det igen i en weekend og prøve at være lidt mere primitive, end det vi var.

Her ses den shelter vi sov i og noget af det område som vi brugte under turen.

Viden

Omkring turen brugte vi nogle forskellige teorier og viden, som definerede vores tur.

Sølvik teksten snakker om hvordan friluftslivet kan ses som det sociale landskab, hvor der opstår nye måder at lærer hinanden ved. 

Dette har også gjort sig gældende for vores friluftstur. 

Idet at naturen sørger for man er mere afslappet, giver det mulighed for at åbne sig selv. Derudover indbyder friluftslivet til samarbejde. I forhold til vores friluftstur var der flere områder der indbød til samarbejde. Samarbejdet opstod allerede fra start hvor vi skulle have hentet ting, men samtidig skulle der også struktureres ved pladsen. her kunne arbejdet fordeles ud, hvor vi hver havde et område.

I forhold til det pædagogiske arbejde med friluftsliv, snakkede vi om aktiviteter der evt. kunne bruges til børnene, der havde fokus på samarbejde og fællesskab. Her hører madlavningen også ind, da man jo i en større flok har brug for flere hænder når der skal laves mad. Samtidig ligger dyrehaven lige op og ned af området vi sov, og dette giver mulighed for at arrangere et o-løb i dyrehaven, hvor der ville være forskellige opgaver der skulle løses i gruppen. 

Hvis naturoplevelser skal overleve, skal der ifølge tordsson mere natur og udeliv i institutioner. Her vil en friluftstur netop kunne bringe flere naturoplevelser ind for barnet.

Det pædagogiske arbejde er ifølge tordsson allerede en del af pædagogikken når man ser på friluftslivet. Dette byder nemlig ind til at udvikle mennesket, samt at danne nye erfaringer i naturen.

Mad

Under turen valgte vi at ville prøve at lave mad på forskellige måder, for at se hvordan samme slags mad, til-beret på forskellige måder smagte.

 

Her ses hvordan vi lavede hinbærammelade, som i følge de andre endte ud med at blive rigtig god, selv dagen efter vi lavede den. 

 

Her ser man to måder vi valgte at lave pandekager på til morgen mad, for at se hvordan foreskellen var.

Her har vi to gulerødder, som vi pakkede in i sølvpapir og puttede dem ind i gløderne.

Her ser vi resultatet af vores gulerødder i gløderne. De smagte mega godt.